Clickbait og kvalitet

Som så mange andre, interesserer jeg mig for, hvad der foregår i verden. Både lokalt men også globalt. Derfor læser jeg dagligt nyheder samt tilhørende debatter, for at forsøge at opnå én eller anden form for indsigt i, hvad der “rører sig i andedammen”.

Mine primære nyhedskilder er online aviser, hvoraf jeg følger et antal på Facebook.

På Facebook er konkurrencen hård, især med de nyeste opdateringer i algoritmen, som gør at man som privatperson i fremtiden bør ser mere til opdateringer fra personer på vennelisten, og dermed se mindre til opslag fra sider.

Nyhedsmedierne kæmper for at få flest læsere, og ét af disse værktøjer er det såkaldte “clickbait”, hvor overskriften udformes med henblik på at få flest mulige til at klikke videre og læse indholdet af artiklen.

Og det er så her, min undren kommer frem!

For i takt med udbredelsen af clickbait, er det min oplevelse at kvaliteten af indholdet er væsentligt forringet. Overskriften lokker læseren ind for at undersøge hvad det egentligt handler om. Men ofte mødes man af en artikel, som er smækfyldt med stavefejl, ordstillingsfejl og faktuelle fejl. For det meste er det nemt at se ud over disse fejl, men ind imellem sker der fejl, som rent faktisk ændrer betydningen af den pågældende sætning, hvilket blandt andet ses på billedet nedenfor.

Fejl kan være uvæsentlige eller væsentlige. Det er i min optik givent, at vi alle laver fejl i større eller mindre grad, hvorefter vi opnår en form for læring af dem. Men fælles for dem alle ér, at de til en vis grad mindsker professionalismen og troværdigheden. Især hos et stort landsdækkende medie, som i mine øjne burde læse korrektur på artikler m.v. førend disse publiceres på det store internet.

Dermed ikke sagt, at det er uprofessionelt eller utroværdigt, hvis man som person er ordblind eller har andre udfordringer i samme retning. For som ordblind er man som oftest selv klar over sine udfordringer, hvilket som oftest resulterer i, at man opsøger hjælp til korrekturlæsning fra kollegaer, venner, familie m.v. Og en enkelt stavefejl, kommafejl eller lignende er helt fint, vi ér trods alt bare mennesker, og vi begår alle fejl 🙂

Problemet opstår i mine øjne, når der er tale om et landsdækkende nyhedsmedie, hvis eksistensgrundlag er læserne. Hvis “de” er ligeglade med fejl, som endda ind imellem ændrer betydningen af det skrevne, hvor er vi så henne? Hvis sproget forvanskes på denne måde, hvor er det skrevne sprog så på vej hen?

Bottom line ér, at fejl som disse i kontekst med clickbait, får mig til at fravælge de online medier, hvor jeg gentagne gange observerer dem. De få gange hvor jeg vælger alligevel at læse teksten, er valget herom baseret på det reelle indhold eller dét budskab der formidles.

Du kan læse mere om forskellige måder at tackle henvendelser om stavefejl m.v her

Hvad med Jer – finder i clickbait og ovennævnte fejl irriterende? Eller vælger I at se bort fra dem på baggrund af det reelle indhold eller budskab?

Altid online – Linda.

Reklamer

One thought on “Clickbait og kvalitet”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.